INSPIRATION

Udendørs

Din facade fortjener at få den farve, som klæder det og dets beboere bedst.

Men før du vælger den endelige farve, bør du starte med at tage farvekortet udenfor.
 

Farven skal gerne passe til dit hjems omgivelser, så du finder en farve, der fremhæver og matcher den omkringliggende skov, mark eller nabobygning.

Det er også en god idé at undersøge, om der er lokale vedtægter, som gør, at du kun har få farver at vælge mellem?  Det er samtidig værd at bemærke, at farvevalg har indflydelse på værdiansættelsen af dit hjem, og at den rigtige maling beskytter din facade eller træværk i alt slags vejr.

INSPIRATION

Facade & Tag

Facade og tag trænger til beskyttelse og fornyelse. Beskyttelse hænger sammen med kvalitet, mens fornyelse hænger sammen med farvevalg.

Med den rigtige maling, får du en god dækkeevne, så du nemt kan lave et dramatisk farveskift.

Der findes en række råd til at finde den rigtige farve til din facade og tag.

Vi bringer et par stykker her.

  • Lyst/mørkt er det vigtigste ved valg af udendørs farver
  • Hvide og lyse farver aftegner lettere skygger end mørke farver
  • Huse med mange tilbygninger, bør have én farve
  • Vandrette skillelinjer får bygningen til at se lavere ud
  • Farven skal gerne passe til dit hjems omgivelser
Ønsker du flere tips til maling af huset eller et uforpligtende tilbud, så kontakt din malermester.

INSPIRATION

Træbeskyttelse

Det er vigtigt, at vedligeholde træværk, og beskytte det mod sol, vejr og vind.
Når du ønsker at træbeskytte, kan du fremhæve træets struktur og åretegning, eller vælge en nuance der dækker helt.

Gennemsigtig træbeskyttelse fremhæver struktur og åretegning. Dækkende træbeskyttelse skjuler træets åretegning, men bevarer træstrukturen. Heldækkende træbeskyttelse bruges, hvis du ønsker at skifte farve.

Er du i tvivl om hvornår og hvordan du bruger hel- eller halvdækkende træbeskyttelse, så spørg gerne din malermester.

INSPIRATION

Solcreme til dit træværk

Træbeskyttelse er træværkets ”solcreme”, fastslår GORIs ekspert.

Solens stråler er en af træets værste fjender. Derfor er det med træværk ligesom med vores hud. Træbeskyttelse fungerer lige som solcreme: Jo tættere og tykkere laget er – des bedre er beskyttelsen.

Al træbeskyttelse skal i dag opfylde meget strenge miljøkrav – uanset om de er opløselige i vand eller terpentin. Når det gælder holdbarheden, har begge typer hver deres fordele.

Den terpentinopløslige træbeskyttelse er klart den bedste til ældre træ med overflader, som er blevet ujævne og nedslidte. Terpentinopløslig træbeskyttelse tørrer langsomt, og det giver derved mulighed for at arbejde i længere tid med produktet end den vandopløselige træbeskyttelse. Slutresultatet bliver en hård og beskyttende film.

Den vandopløselige træbeskyttelse er klart den bedste til helt nyt eller meget velholdt træ. Den danner en fleksibel overflade, der er følger træets bevægelser. Vandopløselige træbeskyttelse tørrer ret hurtigt, så man under gunstige forhold kan påføre to lag på samme dag.

For begge typer træbeskyttelse gælder, at jo flere lag man påfører, des bedre er træet beskyttet mod solens skadevirkninger – ligesom ved brug af solcreme på huden. For GORIs produkter gælder desuden, at der sagtens kan benyttes terpentinopløselig træbeskyttelse, selv om man tidligere har brugt vandopløselig – og omvendt.

INSPIRATION

Træ

Når du maler dit træværk, giver du dit hjem en ansigtsløftning og kaster glans på omgivelserne.
 
Overvej om du har lyst til at lege med kontraster eller bruge forskellige toner af den samme farve? Du får det flotteste resultat, hvis du lader den mest afdæmpede farve dække de største arealer.
 
Sollys kan få farverne til at fremstå kraftigere. Du bør overveje en mere grålig nuance, end den du havde tænkt på.

INSPIRATION

Forkæl dit finere træværk

Finere og mere eksotiske træsorter som teak, mahogni, ceder og nyatoh vinder frem i disse år. De er oftere hårdere og mere vejrføre end klassiske træsorter – og giver døre, vinduer, terasser m.m. et mere eksklusivt udseende.

Det er vigtigt at beskytte udendørs træværk på den helt rigtige måde. Ikke kun for at forbedre træets udseende, men især for at bevare træet.

GORI’s erfaring i træbeskyttelse og sortimentet af specialolier gør, at du får en korrekt rådgivning, uanset om det handler om cedertræ, lærketræ, ædeltræ, træterrasser eller dine havemøbler.

Specialolier er noget specielt
Olier adskiller sig fra traditionel træbeskyttelse på flere måder: De danner ikke overflade på træet, ligesom de trænger længere ind i træet end den traditionelle træbeskyttelse.

Med GORI specialolier sikrer du længst mulig levetid for dit træværk, samtidig med at træets smukke naturlige udtryk fremhæves.

INSPIRATION

Vinduer

Når dine vinduer skal males, er det vigtigt, at underlaget er i god stand – så får du et langt flottere resultat!
 
Vinduesmaling er specieludviklet til at beskytte i fugtige omgivelser. Vinduesmaling indeholder derfor filmkonserverende midler mod skimmelsvamp og fugt, og giver god kantdække.

VIL DU VIDE MERE?

KONTAKT OS

Står du derfor med en maleropgave og mangler en kompetent maler til at udføre opgaven, er vi det oplagte valg. 

​Vil du høre mere om, hvad vores maler kan gøre for dig eller modtage et helt uforpligtende tilbud på din opgave, kan du kontakte os direkte på telefon 

20 85 12 07.